Saa er jeg paa tasterne igen, efter en laengere pause.
Som jeg fortalte sidste gang blev gruppen splittet op efter at vores to-maaneders program sluttede. Saa mens de andre tog hjemad, til cuba eller videre ud i verden, vinkede jeg farvel til dem, mens jeg pakkede til min egen tur. Jeg havde nemlig besluttet mig for en uge til Trinidad og Tobago for at have lidt badeferie for mig selv.
Jeg jeg tog af sted tidligt om morgenen med faerge til den lufthavn jeg skulle flyve fra, ventede 5 timer paa flyet og skulle derefter tilbringe en overnatning i Trinidads hovedstad Port of Spain, indtil jeg kunne tage faergen videre til badeoen Tobago naeste eftermiddag. Jeg skulle lige vaenne mig til at rejse alene og selv skulle finde rundt. Det var isaer en udfordring i Venezuela, hvor alt foregaar paa spansk, som jeg desvaerre maa erkende, ikke har fundet sin plads i min hjerne. Alt gik dog fint og jeg tilbragte naeste eftermiddag med at rende rundt til samtlige turistattraktioner i Port of Spain inden jeg om eftermiddagen tog faergen videre til Tobago. Der faldt jeg i snak med to amerikanere, Mark og Tyler, som sammen med mig var de eneste tre hvide mennesker ombord paa faergen! I loebet af ugen rendte vi konstant ind i hinanden, og jeg endte med at haenge en del ud med dem. Jeg fandt frem til mit hostel paa Tobago og fik endelig fat i en guidebog. Det var nok en meget god ide, for der stod blandt andet, at man absolut ikke skulle rende rundt paa egen haand i Port of Spain ... saa kunne jeg bedre forstaa de adskillige "watch out" og "take care of yourself" som forskellige folk havde sagt til mig, paa min tur rundt i Port of Spain...
Den naeste dag tilbragte jeg paa cykel rundt paa den turistede sydlige del af Tobago, for at finde de gode strande og faa et indtryk af oen. Derefter tog jeg nordpaa, til en lille fisker by, hvor der skulle ligge et godt dykkersted, fandt mig en ynglingsstrand og slappede af oven paa lidt gaature rundt i omraadet. Efterhaanden var jeg blevet ret god til Trinidad og Tobagos national sport - liming - som gaar ud paa at slappe af med en oel i haanden og snakke med folk. Det lykkedes mig at faa et dyk, og selv om det feorste var virkelig ringe (pga. det elendige vejr det havde vejret), saa lykkedes det divemasteren at finde et godt sted til andet dyk, og vi saa endda en skilpadde! Det var virkelig fedt, og selv om forholdene ikke var perfekte, saa var det langt federe end vores undervisningsdyk vi havde i Venezuela. Jeg tog tilbage til den sydlige del, til en tur med en glas-bottom-boat, inklusiv snorkling ud over Bucco reef, og afslapning paa Mont Irvin strand mens solen gik ned og surferne vaeltede rundt i boelgerne. Efter de seks dage gik turen tilbage. Jeg var blevet noget mere afslappet med at rejse paa egen haand, og det gik uden de store problemer.
Jeg tilbragte weekenden med toejvask og haengekoeje-svingning, inden jeg skulle begynde paa det frivillige arbejde. Jeg havde faat arbejde paa en farm, men det skulle tages med et gram salt. Det var et boernehjem med ni virkelig skoenne drenge (tre med lettere sociale handicap) og en stor baghave der skulle vandes en gang imellem. Jeg havde haabet at jeg skulle hjaelpe dem med et projekt, eller ha en form for hverdag med pligter, men jeg havde ingen af delene. Efter den foerste dag hvor jeg bare havde leget lidt med drengene, begyndte jeg selv at hoppe med hver gang der var antydningen af arbejde, saa jeg endte med at hjaelpe nogle loennede haandvaerkere med at rive et tag ned, og ellers proevede jeg at holde mig til, hver gang jeg fornemmede at drengene fik nogle pligter. Ellers gik tiden med at proeve at forstaa spansk, der der ikke var nogen der kan et ord engelsk. Heldigvis er de virkelig soede og meget taalmodige naar jeg skal slaa hvert ord op de siger, men jeg maa sige, at jeg er temmelig skuffet over det frivillige arbejde, da jeg havde haabet, at man rent faktisk skulle lave noget og maaske goere en lille forskel for dem. Men det virker i det mindste som om drengene har haft det sjovt med mig.
Efter en uges tid paa farmen, er de andre kommet tilbage fra Cuba og skal igang med deres frivillige arbejde. Inden da vrider vi dog kontoen for de sidste penge og er taget ud paa Venezuelas store ferieoe, Isle de Magarita, for at opleve at der rent faktisk findes luksus i Venezuela paa et fire-stjernet badehotel med all-inclusive.
Haaber at i snart faar noget varme der hjemme, da jeg ikke helt kan overskue at komme tilbage til det raa Danmark lige nu.
Hold jer mundre!
- David
Resterne fra kolonitiden paa Trinidad og Tobago. Port of Spain er fyldt med den slags huse, men hoejhuse skyder op imellem dem.
Paa cykel tur paa Tobago. Fiskerne er lige kommer ind med dagens fangst og skaere ud til folk der kommer forbi.
Morgenmad i den lille fiskerby Charlotville oppe i nord. Naar fiskerne var faerdige med dagens arbejde kl 10 om morgenen satte de sig ned og drak oel og rom resten af dagen - saadan er livet i Caribbien.
Min lille strand, hvor jeg tilbragte nogle eftermiddage med kun enkelte andre mennesker.
Paa glass-bottom-boat tur ud over bucco reff, mens fiskene svoemmer rundt for foedderne af en.
Drengene paa vej i skole, paa abansa farm.
De drenge der ikke skal i skole, render rundt der hjemme og har enkelt opgaver.
Aften bibellaesning paa spansk. Jeg sidder og nikker ankendende og proever at se lyttende ud mens de diskutere biblen og synger salmer paa spansk.
Sove tid. Jeg sover sammen med drengene paa madrasser paa gulvet, som vi tabler sammen om morgenen inden vi spiser morgen mad her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar