tirsdag den 3. januar 2012

De sidste dage hjemme

Hej Folkens.
Så prøver jeg kræfter med blog-skriveriet så I derhjemme kan følge med i min tur.

Som de fleste sikkert ved, skal jeg af sted tre måneder til Venezuela. Vi skal rejse rundt i to måneder og opleve en masse forskellige ting, som jeg glæder mig rigtig meget til. I kan se en oversigt over programmet her: http://www.adventureheart.com/lande/venezuela-cuba/programmet/ . Derefter står den på frivilligt arbejde, hvor vi kan vælge imellem forskellige projekter der primært beskæftiger sig med børn. Her skal vi bruge det spanske, som vi får undervisning i under turen, så jeg er meget spændt på, hvor meget jeg når at lære.

Det er ikke rigtig gået op for mig endnu, at jeg skal rejse. Jeg ved ikke om det skyldes afslutningen på fire fede måneder på højskole i Nordjylland, eller at det simpelthen er for stort til at man rigtig fatter det, før man står i det. Vi er en gruppe på 24, flest fra Danmark som skal af sted sammen. Jeg er blevet venner med de fleste på facebook, men det er kun profilernes overfladiske indtryk jeg har af folk, så jeg er rigtig spændt på, hvordan de folk, jeg skal bruge de næste tre måneder sammen med, er i virkeligheden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar