Hoejt at flyve, dybt at falde

Sidder med adrenalinrystende haender og skribler de seneste dages begivenheder i Merida ned.

Efter et par dage i campen, hvor vi kom lidt oven paa efter turen ude i deltaet, skulle vi videre til Merida som er en mellemstor by der ligger oppe i andesbjergene. Det tog 20 timer i en ret luksurioes bus, saa det var en overraskende behagelig tur. Samme aften som vi ankom skulle vi i byen og opleve hvordan ungdommen fester i Venezuela. Merida er en studieby, saa der er godt gang i byen naar alle de studerende skal fejre weekenden, og kombinationen af lidt for lidt soevn og billige barer gjorde det til en ret vild bytur. Naeste morgen stod paa hangover dag med der til hoerende hangover paintball.

De naeste tre dage stod paa spanskundervisning og forskellige aktiviteter. Blandt andet canyoing som man kan sammenligne med et forhindringslob igennem en flod. Klaedt i vaaddragter og sko, vader, rutscher, springer og rapeller man igennem vandlobet, ned i vandbassiner og  ned af vandfald. Det var virkelig fedt, og nogle gange skulle man holde tungen lige i munden mens vandet tordenede ned i hovedet paa ens, mens man proevede at finde fodfaeste til foedderne og samtidig skulle holde styr paa reb og sele. FEDT!
En anden af de ting vi skulle lave, var en af mine store droemme, nemlig at paraglide. Desvaerre var det lidt overskyet, men vi fik en smuk soldnedgang mens man svaevede rundt langs bjergsiden og foelte sig som en fugl. Den sidste aktivitet, var svaevebane oppe i traetoppene. Det var meget hyggeligt og lidt skraemmende at staa paa de meget intermistiske platforme, som de havde lavet oppe i hoejderne.

Efter de tre dage var det blevet onsdag og Pendulum dag! Pendulspring foregaar ved at et reb er sat fast i den ene side af en bro og man selv hopper ud paa den anden. Paa den maede kommer man til at haenge i en enorm gynge (http://www.youtube.com/watch?v=2Szjm0CMjAA - Faktisk praecis den bro vi gjorde det fra). Jeg var temmelig naervoes og alle folk havde aengsteligt set frem imod netop denne aktivitet. Men jeg sprang sgu, og det var fandeme sjovt at proeve! Glaeder mig nu endnu mere til at vi faar lov at skydive! Oven paa det adrenalinsus fulgte vi op paa fredagens bytur, med BBQ og cocktailcrawl i Merida downtown.

I dag har vi plejet toemmermaend og handlet det sidste ind, inden vi skal paa vores foerste trek de naeste to dage. Det gaar mod toppen af et bjerg der hedder Pan de Azucar (4640 m). Jeg glaeder mig virkelig til at faa roert mig lidt og komme ud i taerrenet. Er lidt spaendt paa hoejderne og hvordan det er i forhold til Mont Blanc, men det skulle vaere et amatoer trek og forholdsvis nemt at gaa til, saa det skal nok gaa fint. Ved ikke om i naar at faa en opdatering inden vi smutter videre til Losllanos, men jeg skal proeve at faa det klemt ind.

Hyg jer derhjemme!
- David

PS. ville gerne have lagt nogle flere billeder op, men jeg glemte kameraet saa det maa blive naeste gang.

Beachparty og myggehelvede

Hej igen.

Siden sidst har vi vaeret paa en to-dages beachtur ude i nationalparken. Min og frederiks bagage naaede heldigvis at ankomme inden vi skulle af sted, saa der var vild jubel over at faa rene underbukser paa efter fire dage i det samme par.

I nationalparken sejlede vi rundt med baad, og vi stoppede for at snorkle ved et udemaerket sted. For en nybegynder som mig var det en fantastisk oplevelse at komme saa taet paa fisk man ellers kun ser i fjernsynet. Vi overnattede paa stranden i telte og som det hoerer sig til, belv der drukket rum og drinks hele dagen og sluttet af med BBQ paa stranden mens moerket faldt paa. Og selv om man sov ad helvede til paa stranden saa var det nu alligevel fantastisk at staa op sammen med solen og tage en morgendukket.

I gaar aftes kom vi tilbage til vores camp, efter fem dage i et delta omraade ude i regnskoven. Vi koerte seks timer  i bus der ud, men vi har efterhaanden vaennet os til transportformen (og forholdene), saa det gaar udemaerket paa trods af den ringe komfort. Jeg havdet troet vi skulle bo ude hos nogle indianere, men da vi ankom blev vi sejlet ud til et “fint flodhotel” midt ud i deltaet. Det var et laekkert sted med palme huse og meget iddyllisk … hvis de ikke lige var for den mygge invasion der kom fra kl 17-08 hver dag. Det var helt ulideligt og vi endte altid med at gaa i seng efter aftensmad kl 20!! Vi fik en del spansk undervisning, som jeg desvaerre maa erkende har svaert ved at saette sig fast, men jeg proever!  Ellers stod den paa piratfisk fiskeri, hvor jeg var en af de faa der hev en indenbors, kajak langs floderne, besoeg hos de lokale indianere (som har vaskemaskiner langs med deres pindehuse?!?) og floddelfiner. Det var en flot naturoplevelse og fedt at opleve stedet, men kombinationen af at blive aedt op af myg, luftfugtighed der gjorde det umulitg at have noget toert, daarlig mave pga. den manglende hygiejne og ingen mulighed for at bruge saebe af hensyn til naturen, gjorde at man blev glad for at komme tilbage til campen og den saakaldte civilisation.

Vi har lige et par dage til at faa vasket toej og nyde lokalomraadet rund om vores camp indtil vi skal to uger vaek. Op i bjergene og vandre lidt, ud paa praerien til nogle cowboys og ned til vandet og surfe. Glaeder mig rigtig meget til at se hvad de naeste uger bringer.

Hyg jer.
- Den haengekoeje svingende Thingeling.

 Vores camp hvor vi sover.

 

Vores sovepladser ue i deltaet.

 

Terassem paa "flodhotellet"

 

From Kastrup with "love"

Saa landede vi endelig i Venezuela!

Vi startede en regnende eftermiddag i kastrup, hvor jeg moedte de fem andre jeg skulle flyve til Venezuela med. Vi glaedede os sindssygt til at komme ned til varmen i Venezuela og vaek fra den kolde vinter i DK. Efter en overnatning i Madrid paa fire-stjernet hotel (!!) var vi klar til at saette kursen imod Venezuela. Hele turen havde vi joket med, at vi sikkert ikke kunne komme ind i landet, og hvis vi kom ind, ville vores baggage sikkert mangle pga. den sure in-checknings dame vi havde haft i kastrup. Og ganske rigtigt, foerst tog det en halv time at komme igennem paskontrollen, fordi de skulle finde nogle der kunne engelsk, og som kunne tjekke vores visum. Derefter skulle vi hente vores baggage, og efterhaanden som baandet blev toemt uden at min eller Frederiks tasker var kommet til syne, maatte vi erkende at de nok ikke kom frem. Vi forbandede den sure in-checkningsdame langt vaek, og fik taskerne efterlyst.

Derefter moedte vi resten af gruppen, som vi blev samlet med i Caracas lufthavn. Efter et par timers ventetid paa de sidste der skulle ankomme, gik turen i en meget lille bus, hvor benplads til folk over 150 ikke var noget de mente man burde tage hesnyn til. Vi ankom til vores camp efter seks timer paa Venezuelas lettere hullede vejnet, hvor det ikke blev til meget soevn. Da vi efterhaanden havde vaeret paa farten i 24 timer var vi begyndt at blive godt moere og vi faldt omgaaende i soevn i vores haengekoejer. De har faktisk overrasket mig positivt, da det ikke saa slemt at sove i dem som jeg havde frygtet (vi skal sove i haengekoejer under hele turen!).

Den foerste aften efter vores ankomst ville guiderne introducere os til The Venezuela way of party! Hvilket bestaar af massere af den lokale rom, venner og familie (i det her tilfaelde guidernes) og salsa, salsa, salsa! Det var lidt haardt for den jetlackt-ramte gruppe, men det var fandeme underholdende at opleve hvordan de VIRKELIG danser igennem.

De sidste par dage har ellers gaaet med at laere omraadet at kende, haft den foerste spansktime, bustur i lokalomraadet og strandture. Man skal lige vaenne sig til det meget andersledes miljoe men guiderne er super flinke og er gode til at introducere os til det hele.

Men jeg vil slutte nu, og skynde mig ud og koebe noget rent undertoej. Min taske er nemlig ikke ankommet endnu, saa jeg sidder paa fjerdedagen i de samme underbukser, en t-shirt der engang var hvid og lange bukser i 30 graders varme. Kryds fingre for at vores guide har faaet taskerne i aften, for jeg kunne virkelig godt burge mine ting efterhaanden :)

Savner jer!
- David

De sidste dage hjemme

Hej Folkens.
Så prøver jeg kræfter med blog-skriveriet så I derhjemme kan følge med i min tur.

Som de fleste sikkert ved, skal jeg af sted tre måneder til Venezuela. Vi skal rejse rundt i to måneder og opleve en masse forskellige ting, som jeg glæder mig rigtig meget til. I kan se en oversigt over programmet her: http://www.adventureheart.com/lande/venezuela-cuba/programmet/ . Derefter står den på frivilligt arbejde, hvor vi kan vælge imellem forskellige projekter der primært beskæftiger sig med børn. Her skal vi bruge det spanske, som vi får undervisning i under turen, så jeg er meget spændt på, hvor meget jeg når at lære.

Det er ikke rigtig gået op for mig endnu, at jeg skal rejse. Jeg ved ikke om det skyldes afslutningen på fire fede måneder på højskole i Nordjylland, eller at det simpelthen er for stort til at man rigtig fatter det, før man står i det. Vi er en gruppe på 24, flest fra Danmark som skal af sted sammen. Jeg er blevet venner med de fleste på facebook, men det er kun profilernes overfladiske indtryk jeg har af folk, så jeg er rigtig spændt på, hvordan de folk, jeg skal bruge de næste tre måneder sammen med, er i virkeligheden.